Udtale, ordudvikling og sætningsproduktion

Udtalen handler om sprogets lyde. At kunne skelne, genkende og producere lyde er en central del af barnets sprog-udvikling. Talesproget er bygget op af mange forskellige lyde, der også kaldes fonemer. (Parallelt kan man tale om skriftsproget, som er bygget op af bogstaver, der også kaldes grafemer. Der er langt fl ere fonemer i dansk, end der er grafemer.) I normaludviklingen vil barnet i 7 måneders alderen begynde at pludre. Denne pludren består ofte af to fonemer; en konsonant og en vokal sat sammen i kæder fx "mamamama". Mellem 1 og 2 år begynder lydene at blive sat sammen til egentlige ord fx "mor". I 18 måneders alderen kan barnet som regel sige to ord i sammenhæng fx "mig bil". Hvis et barn har en forsinket fonologisk udvikling, vil barnet som regel kunne høre hvis andre omkring dem udtaler et ord forkert men ikke "høre" sine egne udtalefejl. Dannelsen af sproglydene stiller krav til præcision, koordinering og hurtighed af mundens muskler. Ordudviklin-gen handler om barnets ordforråd og om tilegnelsen af, hvordan ord dannes og bøjes. Fra 2 års alderen samler børn på ord. De første ord, barnet typisk tilegner sig, er indholdsord fx mor, mælk og hoppe. I alderen 2 til 3 år begynder barnet at bruge navneord og udsagnsord og stedord, hvor ordene i begyndelsen er ubøjede. Barnet skal opdage, at ord kan dannes på to forskellige måder. Den ene måde er, at sammensætning af to kendte ord kan blive til et nyt ord, fx tand og børste

bliver til tandbørste, den anden måde er, at afl edning af et ord kan blive til et nyt ord, fx læse bliver til læsning. Har barnet først opdaget disse principper, udvides ordforrådet meget. Tilegnelsen af ord er en langvarig proces, hvor barnet skal præsenteres for ordet, se eller høre ordet brugt (eller hvis det er en konkret ting som fx bord, så skal de se et bord), sige ordet selv og "analysere"/eksperi-mentere sig frem til brugen af ordet. Efter ordsamler stadiet kommer der en forståelse af, hvordan ord er opbygget dvs. af ordenes morfologi. På dette stadie bliver ordene bøjet, og har barnet fundet ud af at en regel fungerer overgeneralisere barnet ofte. Således kan ord, der før blev sagt rigtigt, nu bliver sagt forkert. Barnet har fx fundet ud af at ord i datid ender ofte på -ede (fx huskede, hoppede), reglen fungerer fi nt for barnet, og derfor vil man nu høre ord som løbede. Det er vigtigt at huske på, at dette viser, at barnet er kommet godt i gang med sin grammatiske sprogudvikling. Sætningsproduktionen handler om, hvordan barnet sætter ord sammen for at udtrykke en mening. Udviklingen af sætningsproduktionen kaldes også den syntaktiske udvikling. Fra de 18 måneder, hvor barnet sætter de første to ord sammen, begynder barnet at kombinere ord til sætninger, der gradvist bliver mere komplekse. I begyndelsen har barnet en telegramstil, hvor kun de mest betydningsfulde ord bliver sagt. Det er på dette tidspunkt, den voksne ofte gentager og udvider på barnets sprog, fx "bamse sove" bliver gentaget som, "Ja, nu skal bamse sove". Udviklingen af sætningslængden og -kompleksiteten hænger nøje sammen med ordforrådet, da længere og mere komplicerede sætninger stiller krav om et stort, præcist og let tilgængeligt ordforråd. Her spiller udtalen ofte også ind, da en præcis udtale giver barnet en større hastighed og gør talen (og samtalen med andre) mere fl ydende. De fl este børn begynder på de mere komplekse sætninger i 3-4 års alderen. Typisk siger man, at sprogforståelsen kommer før tale, men processerne påvirker gensidigt hinanden.

Tilbage til Sproglig udvikling